Biodynamisk champagne

Champagne holder sig til reglerne

Naturvin er i øjeblikket ikke en fast defineret størrelse, og producenter med mange forskellige fremgangsmåder påberåber sig at lave naturvin. Der er dog nogle initiativer, som forsøger at indkredse, hvad naturvin er, og grundlæggende i dem alle er en lav interventionsstrategi i både marken og kælderen med ingen til minimalt brug af SO2. Dette resulterer ofte i vine, som skiller sig så markant ud fra, hvad appellationsforeskrifterne siger, at disse vine ligger uden for appellationssystemet. Dette må man ikke i Champagne, og hvis man ikke laver en af de godkendte vintyper i Champagne, så må man ikke sælge sin vin.

Denne meget strenge og stramt håndhævede lovgivning betyder, at man ikke ser champagner, som afviger særligt meget fra normen. I modsætning til, hvis man gik “all-in” på at lave “naturchampagne”, så behøver biodynamiske champagner ikke nødvendigvis at være meget anderledes end konventionelle eksemplarer i deres udtryk. Den moderne biodynamik bygger basalt set på nogle forelæsninger af Rudolf Steiner, som blev givet i 1924, og er krydret med input fra mange andre. Blandt andet i form af forskellige præparater, man behandler med i markerne, men det mest kendte input er nok fra Maria Thun, som har lavet en kalender baseret på forskellige himmellegemers bevægelser, og på baggrund af disse bevægelser giver råd og vejledning om, hvad man skal foretage sig i markerne og kælderen.

Kigger man i den videnskabelige litteratur om anvendelsen af biodynamik i dyrkningen af druer til fremstilling af vin, så er det sjældent, at der observeres en målbar forskel mellem det at dyrke økologisk og biodynamisk. Så om man tror på de lidt uhåndgribelige og svært beviselige ting, som er en iboende del af den biodynamiske tilgang, virker, eller om man tror, at den eventuelle ekstra effekt, man måtte opleve af den biodynamiske tilgang, ikke så meget ligger i homøopati, energier og himmellegemers position i kosmos, men mere i at dem som praktiserer det, bruger mere tid i deres marker og derfor bliver bedre landmænd, er op til en selv.

For mange biodynamiske producenter er det vigtigt at kunne bevise og kommunikere deres tilgang effektivt til forbrugerne, derfor vælger mange at blive certificeret. Det er Demeter, som står for at certificere de fleste biodynamiske producenter, og der skelnes mellem biodynamisk vin og vin lavet på biodynamisk dyrkede druer. Hvor der for biodynamisk vin er nogle strengere krav til arbejdet i kælderen, end for vin lavet på biodynamiske druer. For at få sin produktion af druer biodynamisk certificeret er der en lang række krav til biodiversitet, og hvordan man bekæmper sygdomme, men det er også et krav, at man bruger de famøse, eller måske for nogle, rettere infamøse biodynamiske præparater. Disse er nummeret fra 500 til 508, og de fleste (502 til 508) er baseret på forskellige planter, der for nogles vedkommende opbevares i forskellige elementer af animalsk oprindelse. De to vigtigste, 500 og 501, er hhv. kogødning og kvarts (eller andre mineraler rige på SiO2), man kommer i kohorn, graver ned, og derefter op, fortynder det med vand og spreder det i marken.

Selvom biodynamikken deler vandene, kan vi varmt anbefale, at man kaster sig ud i at prøve nogle forskellige biodynamiske champagner, så man selv kan opleve, om det giver mening for en, eller man foretrækker en mere konventionel tilgang til champagneproduktion.

Filtrering

Vi fandt desværre ingen produkter som matcher dit resultat

Champagne holder sig til reglerne

Information

Butik & Bar

Bodega