Brut Nature, Non Dosé eller Zéro Dosage

Mere fri syre i flasken

Champagner i denne kategori viser ofte deres syre på en lidt mere “fri” måde end flasker med en højere dosage og kan derfor virke lidt “rå” på ganer, der ikke er så vant til at drikke champagne. Dog kan det lave sukkerindhold også give lidt “kant” og “energi/liv” til champagnen, hvilket måske kan forklare, at kategorien er blevet populær blandt mange champagnenørder, connoisseurs, sommelierer og andre fagfolk.

Selvom denne kategori stille og roligt er blevet populær over de sidste 40 til 50 år, så er det først i de sidste 20 år, at det rigtigt har taget fart, og egentligt er der ikke meget nyt under solen. Fordi allerede i 1846, blev den første brut nature champagne frigivet af Perrier-Jouet, dog uden den store succes, da man var vant til markant sødere champagne i 1800-tallet, end vi er i dag, og i 1889 udgav Laurent-Perrier også en “Zéro Dosage” kaldet Grand vin Sans Sucre.

Blandt dem, som sværger til champagner med lav til ingen dosage, kan det nogle gange godt virke lidt som en religion, hvor dosage (sukker) bliver set som djævelen. Dette er dog ærgerligt og unuanceret, fordi dosage skal ses lidt som salt i madlavningen, hvor det, der er rigtigt for den ene ret, ikke nødvendigvis er rigtigt for en anden. Dosagens rolle er som udgangspunkt at balancere syren i champagnen. Dog er koncentrationen og fordelingen af de syrer, man finder i champagne, sjældent ens, og desuden spiller hele vinmatrixen en rolle i en champagnes udtryk, og denne er utroligt kompleks, så at gå op i mængden af sukker i en champagne uden at have smagt den, giver begrænset mening, da det er umuligt at forudsige, hvad en given dosage vil gøre for champagnen og dens udtryk.

Generelt bliver Brut Nature champagner fremhævet som at være særligt gode til at udtrykke terroiret og til at være særdeles velegnede ledsagere til mad. At dette er tilfældet for nogle Zéro Dosage champagner er uden tvivl sandt, men det modsatte kan også sagtens være tilfældet.

At champagne bliver set som noget, man drikker ved festlige lejligheder og som velkomstdrink, er helt sikkert en hjørnesten i champagneverdenens spændende success, men også uheldigt i den forstand, at den brede befolkning ikke betragter champagne som en vin, og slet ikke en vin man kan bruge til andet end østers. Derfor vil vi godt understrege, at alle former for champagne, ikke kun Brut Nature, kan bruges til mad, det handler “bare” om at kombinere dem med den rigtige ret.

At man historisk har, og stadig den dag i dag, bruger sukker til at maskere fejl i champagne, og også vin generelt, er sandt. Og det er herfra, at man drager konklusionen om, at lidt eller ingen dosage (sukker) giver et “renere” terroirudtryk. Selvom dette giver intuitivt mening, er spørgsmålet om terroir bare ikke så simpelt, specielt ikke når man taler om terroiret i Champagne, da der slet ikke er enighed om, hvad dette begreb dækker over. Dog kan man sige, at det største udvalg af Zéro Dosage champagner finder man fra små champagnebønder, som de seneste år har haft en tendens, der ser ud til at fortsætte, til at flaske champagner fra en enkelt mark i en enkelt årgang og så tilsætte en lav til ingen dosage ved degorgering. Så hvis man betragter dette som værende et “renere” udtryk for champagnes terroir, så er det sandt, at Brut Nature champagne ofte udtrykker territoriet bedre end champagner med en lidt højere dosage.

Brut Nature, Non Dosé eller Zéro Dosage

Filtrering

Vi fandt desværre ingen produkter som matcher dit resultat

Mere fri syre i flasken

Information

Butik & Bar

Bodega