Cordeuil Pére & Fille
Erlande Cordeuils bedsteforældre har dyrket druer siden 1950 og begyndte – efter først at have arbejdet gennem en kooperativ – i 1971 at lave deres egen champagne sammen med hendes far, Gilbert, dengang under navnet Cordeuil Père et Fils.
I 2017 overtog Erlande ledelsen og skiftede navnet til Cordeuil Père et Fille. Det er et meget specielt hus med specielle champagner, beliggende i kommunen Noé les Mallets. På trods af at loven foreskriver 18 måneders lagring sur lattes, får alle champagner mindst fem år på langs og nogle gange meget længere, før de degorgeres. Denne lange lagring giver mulighed for at dosere alle cuvéer lavt (extra brut) og sikrer en perfekt balance, rundhed og kraft. Elskere af velmodnede ældre champagner med de typiske aromaer og smag af autolyse.

Økologisk certificeret
Vinmarkerne er i dag økologisk certificeret og de har netop i år frigivet den første champagne. Så det bliver spændende at følge huset fremover.
