Guy Larmandier
Denne vingård ligger i Chardonnay-landet Côte des Blancs med 9 hektar marker i Cramant, Choully, Vertus og Cuis.
Her får du Grand Cru og Premier Cru blanc de blancs champagner af høj klasse!
Vingården er fra 1976 og blev startet af Guy and Colette Larmandier. Siden år 2000 har bror François og søster Marie-Hélène taget over efter deres far. Du kan forvente friske, cremede kvalitetschampagner med masser af finesse, mineralitet, syre, kompleksitet, smag og duft af grønne æbler, mandler og brioche.
Cramant ligger lige syd…
Cramant ligger lige syd for de to nordligste byer i Côte des Blancs, Cuis og Chouilly og bare 9 km fra Épernay. Ligesom i Avize, har vinene fra Cramant historisk været nogle af de mest værdsatte, hvilket giver sig til udtryk ved, at den også var en af de to originale Grand Cru kommuner på den nu forladte ‘Echelles des cru’ klassifikation fra 1911.
Cramant er den første Grand Cru…
Cramant er den første Grand Cru, som ligger på, hvad man kan kalde hovedskråningen i Côte des Blancs. Selve byen er placeret i den vestlige del af kommunen på toppen af plateauet, hvis østlige skråning er rygraden i Côte des Blancs og den fremskudte høj, La Butte du Seran. Ligesom hos naboen i nord (Chouilly) spiller denne en stor rolle for terroiret i Cramant, da den sammen med med hovedskråningen i Côte des Blancs danner et slags amfiteater åbent mod øst. Selv om de fleste marker i Cramant peger mod øst, så har markerne omkring selve byen (den nordvestlige sektor af kommunen) hovedsageligt en nordøstlig eksponering med den udtagelse af dem, som ligger på La Butte de Serans vestlige skråning, som er vestvendte. I den nordlige sektion af “amfiteatret” (den sydlige skråning af La Butte de Seran) har markerne en sydøst og sydvest vendt retning og kommer man lidt længere mod øst hen mod Oiry, bliver jorden flad.
Jordbunden i Cramant er en…
Jordbunden i Cramant er en mere eller mindre homogen blanding af kridt fra kridttiden (enten belemnit eller micraster) og ler. Jordbunden i den østlige del af kommunen har en tendens til at have en højere proportion af ler, hvor dem i vest ofte er mere kalkholdige. Det øverste jordlag er rimeligt sparsomt, som i det meste af resten af Côte des Blancs.
Vinene fra Cramant ligner ofte på mange måder dem fra Avize, men den til tider højere proportion af ler i jorden sammen med “amfiteateret” giver vine, der generelt viser en større modenhed, samtidig med de bevarer en tæt struktur og mineralitet. Dog kommer det helt an på den enkelte parcel, hvad forskellene er på Avize og Cramant.
Som tommelfingerregel så er vinene fra den østlige del af kommunen mod Oiry tungere og mere tætte, end den som kommer fra den vestlige del, som ofte er til den elegante, mineralske og syrespændte side.
https://youtu.be/JuLjkleh0o4 kort animeret overblik af marker i Cramant.