Varnier-Fanniere

Længe var der ingen dogmer såsom økologi eller biodynamik i Denis’ tilgang til sine marker, bare et ønske om at behandle vinstokkene med respekt og minimere brugen af sprøjtemidler. Hver enkelt af de 30.000 stokke på de 4 hektar blev og bliver stadig betragtet som familiemedlemmer, og der er et stærkt fokus på at få terroiret til at udtrykke sig. I 2016 begyndte man dog så småt at eksperimentere med forskellige økologiske metoder for at se, hvad dette ville føre med sig. I 2020 startede man den økologiske certificeringsproces, og iøjeblikket dyrkes omkring 50% af domænets marker økologisk. Dette er ikke det eneste miljøvenlige tiltag, der har været fra Valéries side, og i februar 2021 fik Champagne Varnier-Fannière også Haute Valeur Environnementale (HVE) certificeringen. HVE certifikationen er ikke lige så begrænsede som økologi mht. kemiske input i marken, men lægger også vægt på andre ting, såsom at skabe biodiversitet og håndtering af spildevand.

Produktionen af de cirka 35.000 flasker årligt sker udelukkende fra egne marker, med den ene undtagelse at man køber Pinot Noiren til roséerne fra Paul Dethune i Ambonnay. 

Fokuset på terroir-udtrykket går igen i kælderen, hvor man presser med en gammel firkantet vertical Coquard presse fra 1965, der har en kapacitet på 2000 kg (det normale er 4000 kg), hvilket tillader at presse de forskellige parceller individuelt. Vinifikationen sker udelukkende i rustfri ståltanke, og disse er aldrig over 2500 liter, så man kan bibeholde fraktioneringen af de forskellige terroirs. Vinene gæres med kulturgær, og den malolaktiske omdannelse bliver altid tilskyndet. Der arbejdes med lave SO2 niveauer, kombineret med mikrooxidation, da dette er med til at beskytte vinene mod oxidering senere i deres liv, samtidig med at det skaber en tilsigtet udvikling, der giver ekstra rigdom og kompleksitet. I modsætning til mange andre sigter man kun efter et tryk i flaskerne på omkring 5 bar (det normale er 6 bar), hvilket bidrager til det cremede udtryk, man ofte finder i deres champagner.

Når det kommer til dosage, så bruges der udelukkende rørsukker, og niveauerne ligger for de fleste cuvéer i den “klassiske” ende, med +6 g/L. Grundet den større modenhed, druerne er begyndt at opnå de senere år, så overvejer Valérie at sænke den, men dette er dog ikke helt nemt, da selvom hun foretrækker sine vine med en smule lavere dosage, så er der mange af hendes kunder, som foretrækker de “klassiske” niveauer. Ligemeget dosagen, så producerer Varnier-Fannière cremede terroir-drevne champagner på Chardonnay med god koncentration og mineralitet.

Tirage 2021 (Flaske påfyldningen)

Kort video af holdet fra 2020 høsten

Terroiret

Varnier-Fannière laver primært champagner fra Grand Cru kommunerne Avize, Cramant og Oger i Côte des Blancs.

Avize ligger cirka 11 km syd for Épernay og er en af de to originale Grand Cru kommuner fra den første udgave af den nu ikke længere brugte ‘Echelles des Cru’ fra 1911. Hvis man er i tvivl om, hvor historisk vigtig Avize har været, så skal man bare tænke på, at Côte des Blancs bliver omtalt som Côte d’Avize, hvis man læser i bøger om champagne fra 1800-tallet. 

Ligesom sine naboer ligger Avize også på de østlige skråninger af det plateau, som ligger jordbund til Côte des Blancs. Selve byen ligger halvt på skråningen og grænser næsten helt op til skoven på toppen af plateauet. Vinmarkerne er primært østvendte, ligger på alle sider af byen og strækker sig sågar helt over på den anden side af D9 hovedvejen. Derfor går de fra at være halvstejle til helt flade, men de fleste har en mere eller mindre blød hældning. 

Jordbunden i Avize er, hvad man kan kalde en ‘sang om kridt og ler’, da parcellerne her i særlig grad er domineret af enten ler eller kridt. Generelt er det øverste jordlag i Avize rimeligt beskedent og den kridt, man finder, er ligesom i resten af (det nordlige) Champagne micraster og belemnit fra kridttiden. 

Der er stort set kun plantet Chardonnay i Avize (99,9%), og vinene bliver generelt beskrevet som værende kraftfulde og strukturerede med en grafit-agtigt mineralitet med noter, der ofte er centreret omkring modne citrusfrugter, såsom appelsiner, mandariner, citroner og grapefrugt.

youtube.com/watch?v=RvxyN0LJ1VE kort video af høsten i 2014 (Champagne V. Lanaud), i de første 2 minutter kan man se landskabet i den nordlige sektor af Avize, hvor bakken til højre i billede mere eller mindre danner grænsen til Cramant.

https://www.youtube.com/watch?v=OeMhzz_7Rrk en kort video hvor man de første sekunder kan se vinmarkerne syd for Avize mod Oger (til højre i billede) og lidt af dem nord for byen mod Cramant (til venstre i billede).

Cramant ligger lige syd for de to nordligste byer i Côte des Blancs, Cuis og Chouilly og bare 9 km fra Épernay. Ligesom i Avize, har vinene fra Cramant historisk været nogle af de mest værdsatte, hvilket giver sig til udtryk ved, at den også var en af de to originale Grand Cru kommuner på den nu forladte ‘Echelles des cru’ klassifikation fra 1911. 

Cramant er den første Grand Cru, som ligger på, hvad man kan kalde hovedskråningen i Côte des Blancs. Selve byen er placeret i den vestlige del af kommunen på toppen af plateauet, hvis østlige skråning er rygraden i Côte des Blancs og den fremskudte høj, La Butte du Seran. Ligesom hos naboen i nord (Chouilly) spiller denne en stor rolle for terroiret i Cramant, da den sammen med med hovedskråningen i Côte des Blancs danner et slags amfiteater åbent mod øst. Selv om de fleste marker i Cramant peger mod øst, så har markerne omkring selve byen (den nordvestlige sektor af kommunen) hovedsageligt en nordøstlig eksponering med den udtagelse af dem, som ligger på La Butte de Serans vestlige skråning, som er vestvendte. I den nordlige sektion af “amfiteatret” (den sydlige skråning af La Butte de Seran) har markerne en sydøst og sydvest vendt retning og kommer man lidt længere mod øst hen mod Oiry, bliver jorden flad. 

Jordbunden i Cramant er en mere eller mindre homogen blanding af kridt fra kridttiden (enten belemnit eller micraster) og ler. Jordbunden i den østlige del af kommunen har en tendens til at have en højere proportion af ler, hvor dem i vest ofte er mere kalkholdige. Det øverste jordlag er rimeligt sparsomt, som i det meste af resten af Côte des Blancs.

Vinene fra Cramant ligner ofte på mange måder dem fra Avize, men den til tider højere proportion af ler i jorden sammen med “amfiteateret” giver vine, der generelt viser en større modenhed, samtidig med de bevarer en tæt struktur og mineralitet. Dog kommer det helt an på den enkelte parcel, hvad forskellene er på Avize og Cramant. 

Som tommelfingerregel så er vinene fra den østlige del af kommunen mod Oiry tungere og mere tætte, end den som kommer fra den vestlige del, som ofte er til den elegante, mineralske og syrespændte side. 

https://youtu.be/JuLjkleh0o4 kort animeret overblik af marker i Cramant.

https://www.youtube.com/watch?v=5L1a353oxdY en kort overflyvning af Château de Séran, som ligger på Butte de Séran (bakken), som mere eller mindre er grænsen mellem Chouilly og Cramant. Markerne, der ligger lige umiddelbart omkring Châteauet og til venstre i billedet, når man har ryggen til skoven, er alt sammen Chouilly. Hvor vinmarkerne til højre i billede overvejende er Cramant, men byen, man ser i baggrunden, er Avize og nogle af markerne tilhører også denne kommune.

https://www.youtube.com/watch?v=jmRCu52HRQo en kort video fra Champagne M. Richomme, hvor man kan se Cramant by og nogle af de omkringliggende marker. Den store champagneflaske står i den nordlige del af byen, når man kommer på vejen fra Èpernay, og klippene her viser meget godt, hvordan markerne i denne sektor “peger” i alle kompassets retninger.  

Oger er en Grand Cru kommune omkring 14 km sydøst for Épernay, på hvad man vil kalde hovedskråningen i Côte des Blancs. Her ligger den flankeret af nogle måske på papiret mere prestigefyldte terroirs med Avize mod nord og Le Mesnil-sur-Oger mod syd.

Den primært østvendte skråning, der ligger jorde til Côte des Blancs, strækker sig generelt i en mere eller mindre lige linje (nord/syd), men lige ved Oger slår den en lille bue i, hvad der kunne ligne et amfiteater. Dette betyder både, at markerne bliver en smule mere tilbagetrukket og beskyttet mod vinden, og også at denne amfiteater-lignende eksponering mod øst opfanger solens stråler mere effektivt, og alt dette resulterer i et generelt varmere klima end hos naboerne. Vinmarkerne i Oger går fra at være ganske stejle oppe bag byen til helt flade på den anden side af byen, og de strækker sig også om på den anden side af D9 hovedvejen. Markernes eksponering er generelt østvendt, men grundet “amfiteateret” har markerne i den nordvestlige sektor af kommunen en sydvestvendt retning. 

Jordbunden i Oger består af forskellige forhold af kridt fra kridttiden (belemnit og micraster) og ler, ligesom i resten af Côte des Blancs. Det øverste jordlag (muldjord) er generelt meget overfladisk (nogen steder kun 30 til 40 cm) og måske lidt ulogisk bliver det dybere, jo højere man kommer op på skråningen.