Levering 1-3 hverdage
E-mærket og sikker webshop
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK

José Ardinat, Carte Or (Øko)

338,00 kr.

Dette er husets basiscuvée, men der er ikke meget basis over den. Det er nemlig det, man kalder en Blanc de Noirs, men lavet udelukkende på Meunier, hvilket hører til sjældenhederne i Champagne. Vinen gæres og lagres på store egetræstønder (foudres) på omkring 5000 liter. Gæringen forløber uden tilsætning af kulturgær, og det er vineriets naturlige flora, der får lov til arbejde. Efter endt gæring får vinen lov til at ligge med bærmen i 6 til 7 måneder, før den kommes på flaske. Dette er med til at bygge struktur, tekstur og krop på vinen, og er hvad der sammen med Meuniers frugtdrevene profil skaber denne super venlige og tilgængelige stil, som champagnerne fra José Ardinat ofte har. Efter cirka 15 måneder sur lattes i kælderen degorgeres champagnen, og der tilsættes 8 g/L dosage, hvor sukkerelementet kommer fra økologisk rørsukker. Champagnen har 46 mg/L total SO2, hvilket er et ganske moderat niveau.

Hvad smager det af?

Gule æbler dominerer næsen og sammenbindes af noter af citronskal, kernehus, samt et let “kalket” udtryk, der ligger under den fyldige frugt. Syren er stram og det æblede og kalkede udtryk fra næsen går igen i munden og gøres her selskab af et afstemt hint af fad, der svæver mellem det hele, og understøttes af sur lattes noter såsom hasselnødder og et strejf æblekerner.

Den fyldige frugt, der indrammes af en flot syre og autolytiske noter, er med til at gøre denne champagne særdeles drikkevenlig.

Hvad spiser man til?

Christophe Ardinat anbefaler selv fjerkræ ledsaget af tørrede abrikoser. Dette er vi sådan set enige i, men dog foreslår vi, at man holder sig i den lidt lettere afdeling af fjerkræ, såsom kylling, og man kan med fordel også bruge æbler i stedet for tørrede abrikoser.

Selvom den går glimrende til mad, så vil det næsten være synd ikke at bruge en så drikkevenlig champagne til alle lejligheder (også uden mad), hvor champagne bør være et fast indslag.

+
Vi har desværre ikke mere end 126 produkter på lager.
Tilføj til kurv
Producent Ardinat-Faust
Årgange Non Vintage
Område Vallée de la Marne
By Vandieres
Type Økologisk
Størrelse 0,75 L
Druer Meunier
Sukkerindhold Brut
Dosage 8 g/L
Vinifikation Fad