Levering 1-3 hverdage
E-mærket og sikker webshop
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK

Meunier-kassen

2.498,00 kr.

Mmmmhhhh, vi har sammensat en lækker smagekasse til dig med 6 Meunier-dominerede champagner!

Meunier har i mange år været kendt som arbejdshesten blandt de 3 hoveddruer (Chardonnay, Pinot Noir og Meunier) i Champagne. Den kan tåle lidt barskere vejr og er generelt ikke lige så følsom som de 2 andre druer. Derfor er den heller ikke anset for at være den fineste af de tre druer – nærmest tværtimod.

Dét er der en række producenter, der gerne vil gøre op med. De mener nemlig, at Meunier sagtens kan stå alene i en enkeltdruechampagne, og at lagringspotentialet kan være stort. Man skal dog vide, hvordan druen skal håndteres.

Står der ‘Blanc de Meunier’ på din champagneflaske, kan du være sikker på, at her er en vingård, der har en enorm respekt for og tro på denne drue. Meunier bidrager ofte med frugtighed og ungdommelighed til vinen, og ofte vil man finde en lav dosage hos Growers, der primært arbejder med denne drue, netop fordi den naturlige sødme er nok i sig selv.

Vi ELSKER Meunier, og repræsenterer heldigvis en del producenter, som bor og arbejder i deres vinmarker i Vallee de la Marne – højborgen for Meunier.

Kassen indeholder 3 flasker på ren Meunier og 3 flasker, hvor Meunier spiller førsteviolin:

  • Famille Delouvin, Semper Fidelis (100 % Meunier). 50% fra 2016, 50% fra solera. Den får lov at ligge hele 72 måneder med gærresterne.
  • Famille Delouvin, Meunier Perpétuel (100 % Meunier). Perpetuel = Kontinuerlig, vedvarende. Soleraen her er startet i 1992 og stoppet i 2017.
  • Francis Orban, Reserve Vieilles Vignes (100 % Meunier). Vieilles Vignes: Gamle vinstokke. Mindst 24 måneder på bærmen og 50% reservevin. Haps!
  • Benoit Dinvaut, Nuances de Solera (90 % Meunier, 10 % Chardonnay). Fadlagret bombe! Hele 5 år i kælderen inden degorgering.
  • Champagne Ullens, Domaine de Marzilly, Lot. 9 (80 % Meunier, 20 % Chardonnay). Fadlagret bombe nummer 2! 53 måneder i kælderen inden degorgering.
  • Baudin Fils, Vieilles Vignes (85 % Meunier, 10 % Chardonnay og 5 % Pinot Noir). Primært fra kongeårgangen 2016 toppet med reservevin fra 2015, 2014 og 2013. Vinstokkene, der har produceret druer til denne vin, er helt tilbage fra 1942, hvilket giver fantastisk saft og kraft! Vinen lagrer på stål, og Meunier-druens frugtighed kan, sammen med en spændende krydret note, virkelig fornemmes.

Din pris inkl. levering og 2 champagnestoppere: 2.498,-

Spar: 335,-

Dette produkt er udsolgt