Levering 1-3 hverdage
E-mærket og sikker webshop
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK

Nytårskassen – Har du et budget der skal bruges inden årsafslutningen?

6.444,00 kr.

Hvis du kan svare ‘Ja’ til spørgsmålet på denne nytårskasses titel, jamen, så har vi den perfekte – og rimelig episke – pakke til dig her.

Vi starter med nok det vildeste enkeltmarks-Chardonnay nogensinde – fra ultradygtige Domaine Vincey, der som regel er umuligt at få fat på, fordi de bedste restauranter i Danmark køber alt, hvad de kan få fat i fra vores allokation. Vinstokkene er plantet i 1968. Kun første pres, 12 måneder på fad og kun 26 mg svovl per liter. Kun 1257 flasker produceret! Perfekt til velkomst, Kongens nytårstale, en forret med fisk og bare lige til at ude over!

Til hovedret skal der lidt mere fylde til, så der hopper vi til en mega fadbombe fra Vincent Couche. Vild årgangschampagne fra Montgueux! 100 % Chardonnay og 100 % vinificeret på dejlige fade, absolut ingen sulfitter, ingen filtrering og intet restsukker.

Vi dropper den søde champagne til kransekagen i denne kasse og slutter af med et brag fra Bruno Paillard. N.P.U. – “Nec Plus Ultra” er født af ønsket om at skabe, uanset omkostninger, den bedste vin fra Champagne. Der er udelukkende brugt første pres. Men et væsentligt træk ved N.P.U.-“Nec Plus Ultra” er, at fermenteringen finder sted i små egetræstønder, hvor vinene tilbringer deres første 10 måneder. Den anden fermentering foregår i flasken, og en lang modning begynder i mørket i husets kolde kældre ved en konstant temperatur på 10,5 °C. En af de væsentlige ting ved N.P.U. er den usædvanligt lange modning sur lie. Flaskerne forbliver i kælderen i 13 år, før dégorgement, og derefter igen i en lang hvileperiode på mere end to år. Alt i alt 15 år! Dette er helt unikt i vinverdenen!

Tager du denne kasse, lover vi dig to ting. Du vil elske flaskerne heri, og i 2025 kommer du til at købe mere champagne end nogensinde før.

Kassen indeholder følgende:

  • Domaine Vincey, Chemin de Châlons, 2018
  • Vincent Couche, ADN Montgueux, 2010
  • Bruno Paillard, N.P.U., 2008

Husk at bestille dine nytårschampagner senest d. 27. december inden kl. 12. Så er du sikker på at få leveret inden nytår.

+
Vi har desværre ikke mere end 4 produkter på lager.
Tilføj kurv