Funktionel
Disse teknologier er nødvendige for at muliggøre nogle yderligere funktioner på hjemmesiden.498,00 kr.
Dette er basiscuvéen, der bliver brugt som husets champagne på en lang række Michelin-stjernede restauranter. Champagnen er lavet udelukkende på druer fra Chouilly med en dosage på 7 g/L.
Den er lavet udelukkende på Chardonnay fra Grand Cru-kommunen Chouilly i det nordlige Côte des Blancs. Chouilly har en smule varmere mikroklima end sine naboer og lidt mere ler i jordbunden, som giver champagnerne herfra et rigere og mere cremet udtryk, hvilket godt kan fornemmes i denne Blanc de Blancs. Vinen er vinificeret på rustfri ståltanke og har gennemgået den malolaktiske gæring. Selvom vinen gennemgår “malo” er der stadig masser af opkvikkende friskhed at finde i den. Efter den alkoholiske og malolaktiske gæring er afsluttet, får vinen lov til at ligge med bundfaldet, hvilket er med til at bygge krop og fylde på den, inden den kommes på flaske til anden gæringen i løbet af det følgende forår/sommer. Her får den så lov at ligge i minimum 2 år, før bundfaldet fjernes (degorgement), og den bliver klargjort til frigivelse. Stilen i denne champagne er altid frisk, charmerende og ligetil, og går sig særdeles godt som aperitif eller til lette fisk og skaldyrsretter.
Frisk og livlig champagne som har noter af citrusfrugter som citron og grapefrugt i en dejlig blanding med friske grønne æbler. Dette er kombineret med en behagelig syre-profil og bløde bobler, der får det hele til at glide let.