Champagne er en fantastisk drik, som desværre alt for få under sig selv, og hvis de gør, så er det ofte alt for sjældent. Som regel fordi det er en vin, som for mange kun er forbundet med fejringer, prestige og de rige og kendte. Det er en skam, da champagne er en mageløs måde at få hverdagen til at sprudle, men ikke nogen tilfældighed. Det er nemlig med fuldt overlæg, at de store champagnehuse (Grand Marques/Négocient’er/vinkøbmænd) har kultiveret denne opfattelse gennem deres markedsføring, selv inden boblerne kom til og blev synonym med Champagneregionen og dens vine.
Inden vi går videre, så er det måske meget godt at få fastlagt, hvad er champagne? Og hvor kommer champagne fra? Champagne er en mousserende vin (en vin med bobler) lavet efter en særlig forskrift (Méthode Champenoise/Méthode Traditionelle), som kommer fra Champagne-appellationen i Nordfrankrig. Mousserende vine, som kommer fra andre steder eller er lavet på andre metoder, er IKKE champagne. I Frankrig kaldes mousserende vine, som kommer uden for Champagne-området, ofte for Crémant, i Italien har man Spumante og Prosecco, i Spanien har man Cava, og i det meste af den engelsktalende del af vinverdenen (USA, New Zealand, Australien, England) kaldes mousserende vine for Sparkling wine.
Hvordan laver man champagne?
Som nævnt er champagne en mousserende vin (en vin med bobler) lavet efter en særlig forskrift (Méthode Champenoise/Méthode Traditionelle), som kommer fra Champagne-regionen i Nordfrankrig. Metoden indebærer andengæring på flaske og er en langvarig og riiimelig kompliceret proces (men slutproduktet er, synes vi, 100 % det værd!):
I august, september og/eller oktober måned høstes druerne. Det er de lokale vinmyndigheder CIVC (Le Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne), der afgør, hvornår de forskellige landsbyer må høste. Druerne skal presses hurtigt, så skallerne ikke farver mosten. Der må maksimalt gå 5 timer, fra druerne er plukket, til de er presset(!). 4000 kg druer må maksimalt resultere i 2450 liter most.
Nu skal druemosten laves til vin. Det sker i førstegæringen, hvor druemosten, som nu ligger i store ståltanke eller på egefade, tilsættes sukker og gær, som så omdannes til alkohol.
Herefter skal de forskellige basevine fra ståltankene/egefadene blandes. Det sker typisk i løbet af foråret året efter. Endnu engang tilføjer champagnebonden lidt gær og sukker til sit blend, som så ryger på flaske. Hvis der er tale om vintage/årgangschampagne, er mosten udelukkende fra druer, der er høstet samme år. Der ryger en kapsel på flaskerne, så andengæringen kan foregå i et lukket system og skabe lidt ekstra alkohol og bobler, som over tid bliver til den skønne mousse, der er så karakteristisk for champagne. Gærcellerne spiser sukkeret og dør efter ca. 8 uger. Gærresterne bliver herefter liggende i flasken i det lukkede system og afgiver en masse smag og aromaer (det kaldes autolyse), og jo længere tid gærresterne får lov til at ligge i flasken, jo mere kompleks og spændende bliver champagnen.
Non-vintage champagne skal ligge i minimum 15 måneder med gærresterne, og årgangschampagne/vintage skal ligge i minimum 36 måneder med gærresterne. Når champagneproducenten vurderer, at champagnen er ved at være klar, skal gærresterne ud af flasken. Under andengæringen ligger flasken vandret, men ved hjælp af såkaldte gyropaletter vendes flasken, så den til sidst står lodret med bunden i vejret. Flaskehalsen bliver herefter frosset ned, kapslen fjernes og gærresterne skydes ud. Det kaldes degorgering. Champagnen er nu knastør, så champagneproducenten tilsætter ofte en smule ekstra sukker (dosage). Sukkermængden afgør, om champagnen ender med at blive extra-brut, brut, demi-sec, osv.
Champagnen får herefter korkprop på og skal nu hvile i mindst 3 måneder, inden den (endelig) havner i butikkerne til glæde for os alle.
