Levering 1-3 hverdage
E-mærket og sikker webshop
Fri fragt ved køb over 1.500 DKK
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK

Om os

Hej – og velkommen til!

Vi hedder Kasper og Mikkel, og vi står bag Champagnekælderen, Champagneklubben og Nyhavns Champagnebodega, og her er lidt om os.

Vi er to ekstremt champagneglade gutter. Vores mål er ganske simpelt, lidt naivt måske, men dog stadig simpelt; vi vil have alle mennesker til at drikke og blive klogere på champagne, og ikke til- eller fravælge det bare, fordi det hedder champagne. Bliver det mål nået i morgen? Måske ikke, men vi prøver, så godt vi kan – en god flaske ad gangen.

Hej, jeg hedder Kasper. Jeg har interesseret mig for Champagne, siden jeg var 18 år. Jeg drikker hverken rød- eller hvidvin, hvis jeg kan undgå det – og smager det nærmest kun, når jeg sidder med mine meget Bordeaux- og Bourgogneglade venner. Jeg elsker champagne, og er helt vild med alle de mange forskellige strukturfacetter, som er så vigtige for netop champagne.

Jeg elsker ærlig champagne, men har det til gengæld ret svært med champagne, som prøver at være noget, den ikke er. Generelt har jeg dog en stor svaghed for stram, mineralsk champagne, hvor den malolaktiske gæring er blevet blokeret – gerne fra Le Mesnil-sur-Oger.

Her sidder jeg med fadnørden Maxime Ullens og bliver undervist.

Hej, jeg hedder Mikkel. Jeg er lidt mere normal end Kasper, i flere henseender, og drikker både rød- og hvidvin. Generelt er jeg en stor vinnørd med champagne som min helt store ting. Det betyder derfor også, at jeg er ham, der smager og godkender de Coteaux Champenois, vi har, da Kasper absolut intet fornuftigt har at sige der.

Jeg elsker den store vinoplevelse, man kan få med gode kvalitetschampagner – og er meget glad for, hvad de nye unge producenter har gang i. Jeg har en stor forkærlighed for champagne med fad, og gerne rigtig meget af det!

Vores helt store flex er, at vi begge er blevet slået til riddere af champagneordnen ‘Ordre des Coteaux de Champagne’ for vores indsats med at sprede interessen for champagne – eller Kasper var lidt usikker på, hvorfor han fik den, men han turde ikke spørge, da han var bange for, de ville tage medaljen fra ham igen.

Det hele begyndte egentlig bare som en lille hobbyvirksomhed, hvor vi selv drog ned og hentede champagnen i en trailer, men da vi fandt ud af, at der var transp