Champagnekælderen
Danmarks første champagnebar og -butik
Champagnekælderen er Danmarks første og største champagnebutik med omkring 200 forskellige champagner på hylderne, og er samtidig Danmarks største champagnebar med 20 champagner på glas og et kæmpe flaskekort.
Book bord på info@champagnekaelderen.dk
Læs meget mere om både bar og butik herunder.
Åbningstider
Torsdag kl. 15.00-21.00
Fredag kl. 15.00-24.00
Lørdag kl. 13.00-19.00
Ps. Vi lukker altid tidligt om lørdagen, fordi vi typisk holder champagnesmagning kl. 20.00.
Du kan se alle vores arrangementer HER.
Champagnekælderen som butik
Champagnekælderen er Danmarks første og største champagnebutik med omkring 200 forskellige champagner på hylderne. Vi har ikke andet end champagne, for hvorfor nøjes? Vi har champagner i alle prisklasser, som passer til mad, fest eller bare en god tirsdag. Vi importerer alle champagnerne selv og er i Champagne 4-5 gange årligt for at finde nye spændende sager.
Kig ned – vi byder gerne på lidt smagsprøver, hvis du er i shoppehumør. Så vi sammen kan spore os ind på, hvad du præcist ønsker dig eller ikke vidste, du lige stod og manglede.
Lille advarsel: vi er gode til at lokke, og man bliver nemt fristet, når man er omringet af så mange lækre champagner.
Champagnekælderen som bar
Når du træder ned af trapperne, er det som at lande midt i Champagne.
Vi har mere end 20 champagner på glas – og mere end 800 forskellige champagner på vores flaskekort.
Stemningen er uhøjtidelig, sjov og hyggelig, for man bliver bare glad af champagne, og så starter priserne på bare kr. 65,- pr. glas.
Vi har et stort udvalg af sardiner, blæksprutter, vildsvineterrin osv., som vi serverer med friskbagt surdejsbrød fra Torvehallerne.
Når vejret er til det, kan du låne champagneglas og strandstole af os og sætte dig ved Søerne og nyde din champagne. Det er skønt at sidde der i solen og se de stakkels mennesker, der løber rundt og rundt.
Se billeder og følg med i alle vores begivenheder i Champagnekælderen på Facebook og Instagram.