Levering 1-3 hverdage
E-mærket og sikker webshop
Fri fragt ved køb over 1.500 DKK
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK

Julefrokostsmagning som selv julemanden ville med til i Champagnekælderen 19. december kl. 20

998,00 kr. pr. person

10 champagner. Fordi 8 er for kedeligt.

Hvad siger du til at bytte en varm rød Aalborg ud med et glas koldt Blanc de Blancs – og bruge en lørdag aften på at finde din jule- og nytårschampagne?

Hvis du trænger til en pause fra snaps, sild og brun sovs, så kom og smag 10 forskellige champagner med os. Stemningen er som altid uformel, forhåbentlig lærerig og med plads til et par dårlige jokes undervejs.

Vi dropper maden. Du får sandsynligvis rigeligt af den slags i december alligevel.

Vi har skruet lidt ekstra op

Det er årets sidste julefrokostsmagning, og vi har derfor givet os selv lidt mere frihed end normalt.

10 champagner giver os mulighed for både at komme bredt omkring og åbne nogle flasker, som ikke nødvendigvis finder vej til vores almindelige smagninger.

Samtidig er 10 forskellige glas en ret god mulighed for at finde ud af, hvad der skal stå på bordet juleaften, nytårsaften – eller begge dele. Vi skal nok komme omkring både de oplagte valg og et par bud, du måske ikke selv var endt med.

Hvad skal vi smage?

Det fulde lineup holder vi lidt for os selv endnu, men vi kommer rundt om forskellige producenter, områder, druer og stilarter. Nogle flasker bliver klassiske, andre lidt mere skæve – og så skal vi også kigge på nogle, som normalt er forbeholdt Michelin-restauranterne.

Og eftersom jul og nytår står for døren, kommer vi selvfølgelig også ind på, hvad vi selv ville sætte på bordet.

Skal man vide noget om Champagne?

Nej.

Du behøver ikke være ekspert for at være med, og vi skal nok tage dig med undervejs.

Du skal bare ikke regne med, at vi nødvendigvis tager Champagnes ABC og arbejder os pænt gennem alfabetet. Vi taler om det, der giver mening for de flasker, vi har foran os. Nogle gange bredt, andre gange meget specifikt.

Undervejs deler vi ud af den viden, vi har ofret mange tømmermænd på at samle.

Program

Smagningen starter kl. 20.00 og slutter ca. kl. 22.00–22.30.

Efter smagningen er du og din nissehue velkommen til at blive hængende til kl. 24.00. Her kan du udforske vores glaskort med 20 forskellige champagner eller gå på opdagelse i vores flaskekort, som Star Wine List har kåret til Danmarks bedste udvalg af mousserende vine.

Aftenens jule- og nytårschampagner kan købes med hjem til en fordelagtig pris.

Vi har lækre snacks, som kan tilkøbes, men spis et stort måltid hjemmefra – og lad bilen stå.

Din ordrebekræftelse er din billet.

Adresse:
Nørre Søgade 21
1370 København

– +
Vi har desværre ikke mere end 36 produkter på lager.
FREMRAGENDE 101 anmeldelser
Cookie-indstillinger

Din kurv

Ingen produkter i kurven.