Champagnesmagning for begyndere og let øvede i Champagnekælderen 4. september fra kl. 19.30
498,00 kr. pr. person
Er du nysgerrig på champagne, men ved ikke helt, hvor du skal starte? Eller har du bare lyst til en hyggelig fredag aften med venner, familie, kærester eller det der er værre. Så synes vi du skal komme forbi Champagnekælderen.
Vi tager dig i hånden og introducerer dig til champagne på en enkel og uhøjtidelig måde. Her er ingen forventning om, at du ved noget på forhånd – tværtimod. Det bliver på et niveau, hvor alle kan være med, uanset om du tror, champagne fås med skruelåg eller bliver lavet omkring Sjællands Odde.
Det bliver ikke en klassisk fælles præsentation. Vi kommer hen til dit bord og præsenterer de enkelte glas, svarer på spørgsmål og fortæller røverhistorier, men bare rolig, der bliver også masser af tid til bare at hygge med dem, du er kommet sammen med. Målet er at have en smagning med en bar- og fredagsstemning på den helt uhøjtidelige måde, hvor du kan sidde og hygge med dine venner, kærester eller det der er værre – og samtidig blive lidt klogere på champagne.
Du er velkommen til at komme mellem kl. 19.30 og 20.00, og når du er kommet på plads, så sætter vi stille og roligt i gang.
Vi skal smage seks forskellige champagner, som giver en god introduktion til, hvad champagne er for en størrelse – og giver dig lyst til endnu mere – så pas på!
Når du har smagt på de seks forskellige champagner, er du meget velkommen til at blive hængende til kl. 24. Her kan du udforske vores glaskort med 20 forskellige champagner eller gå på opdagelse i vores prisvindende flaskekort, som Star Wine List, vinens svar på Michelin-guiden, har kåret til Danmarks bedste udvalg af mousserende vine. Det er også muligt at købe champagnerne fra smagningen med hjem til en fordelagtig pris.
Det er muligt at købe snacks, men vi anbefaler kraftigt, at du spiser hjemmefra – og lader bilen stå.
Din ordrebekræftelse er din billet, så husk at medbringe den.
Adresse: Nørre Søgade 21, 1370 København
P.S. Hvis der er udsolgt, og du gerne vil med, så skriv til os, så ser vi om vi gøre trylle lidt.






