JL Vergnon
Denne vingård har marker i le Mesnil sur Oger, Oger, Avize, Vertus og Villeneuve – med størstedelen af markerne i le Mesnil sur Oger.
I dag er det 5. generation, der står bag roret og sørger for elegante blanc de blancs champagner af høj klasse.
Huset har en bæredygtig tilgang i markerne. De bruger ikke herbicider og har ikke gjort det de sidste 15 år, græsset gror frit, og kemiske midler er begrænsede. Huset kan nu bryste sig af at være HVE-certificerede.
Vinstokkene er i gennemsnit 30 år gamle. Huset gærer både i ståltanke og egefade, flaskerne får lov til at ligge mindst 3 år efter andengæringen, og de doserer med kun 0-5 g restsukker pr. liter. Huset tror nemlig på, at deres terroir træder bedre frem med en lav dosage. Den malolaktiske gæring blokeres.
Her får du derfor komplekse…
Her får du derfor komplekse, karakterfulde, friske og syrerige champagner med lang finish.
Oger er en Grand Cru kommune omkring 14 km sydøst for Épernay, på hvad man vil kalde hovedskråningen i Côte des Blancs. Her ligger den flankeret af nogle måske på papiret mere prestigefyldte terroirs med Avize mod nord og Le Mesnil-sur-Oger mod syd.
Den primært østvendte skråning…
Den primært østvendte skråning, der ligger jorde til Côte des Blancs, strækker sig generelt i en mere eller mindre lige linje (nord/syd), men lige ved Oger slår den en lille bue i, hvad der kunne ligne et amfiteater. Dette betyder både, at markerne bliver en smule mere tilbagetrukket og beskyttet mod vinden, og også at denne amfiteater-lignende eksponering mod øst opfanger solens stråler mere effektivt, og alt dette resulterer i et generelt varmere klima end hos naboerne. Vinmarkerne i Oger går fra at være ganske stejle oppe bag byen til helt flade på den anden side af byen, og de strækker sig også om på den anden side af D9 hovedvejen. Markernes eksponering er generelt østvendt, men grundet “amfiteateret” har markerne i den nordvestlige sektor af kommunen en sydvestvendt retning.
Lær mere om JL Vergnon
Jordbunden i Oger består af forskellige forhold af kridt fra kridttiden (belemnit og micraster) og ler, ligesom i resten af Côte des Blancs. Det øverste jordlag (muldjord) er generelt meget overfladisk (nogen steder kun 30 til 40 cm) og måske lidt ulogisk bliver det dybere, jo højere man kommer op på skråningen.
Der er næsten udelukkende plantet Chardonnay (99,5%) i Oger, og vinene herfra opnår en modenhed og udtryk, som af nogle sammenlignes med det, man kan finde i Chouilly, dog virker vinene fra Oger strammere og har en let saltet underliggende mineralitet, man ikke finder i Chouilly. Champagneeksperten Peter Liem beskriver vinene fra Oger som “ripe and salty”, og Marine fra Domaine Vincey har en lidt mere utraditionelt måde at forklare deres udtryk på, men vi synes at det er et sjovt billede.
Avize ligger cirka 11 km syd for Épernay og er en af de to originale Grand Cru kommuner fra den første udgave af den nu ikke længere brugte ‘Echelles des Cru’ fra 1911. Hvis man er i tvivl om, hvor historisk vigtig Avize har været, så skal man bare tænke på, at Côte des Blancs bliver omtalt som Côte d’Avize, hvis man læser i bøger om champagne fra 1800-tallet.
Ligesom sine naboer ligger Avize også på de østlige skråninger af det plateau, som ligger jordbund til Côte des Blancs. Selve byen ligger halvt på skråningen og grænser næsten helt op til skoven på toppen af plateauet. Vinmarkerne er primært østvendte, ligger på alle sider af byen og strækker sig sågar helt over på den anden side af D9 hovedvejen. Derfor går de fra at være halvstejle til helt flade, men de fleste har en mere eller mindre blød hældning.
Jordbunden i Avize er, hvad man kan kalde en ‘sang om kridt og ler’, da parcellerne her i særlig grad er domineret af enten ler eller kridt. Generelt er det øverste jordlag i Avize rimeligt beskedent og den kridt, man finder, er ligesom i resten af (det nordlige) Champagne micraster og belemnit fra kridttiden.
Der er stort set kun plantet Chardonnay i Avize (99,9%), og vinene bliver generelt beskrevet som værende kraftfulde og strukturerede med en grafit-agtigt mineralitet med noter, der ofte er centreret omkring modne citrusfrugter, såsom appelsiner, mandariner, citroner og grapefrugt.
youtube.com/watch?v=RvxyN0LJ1VE kort video af høsten i 2014 (Champagne V. Lanaud), i de første 2 minutter kan man se landskabet i den nordlige sektor af Avize, hvor bakken til højre i billede mere eller mindre danner grænsen til Cramant.
https://www.youtube.com/watch?v=OeMhzz_7Rrk en kort video hvor man de første sekunder kan se vinmarkerne syd for Avize mod Oger (til højre i billede) og lidt af dem nord for byen mod Cramant (til venstre i billede).