Levering 1-3 hverdage
E-mærket og sikker webshop
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK

Champagnekælderen X Mads Cortsen 16. Oktober

1.398,00 kr. pr. person

16. oktober 2026 kl. 19:00

Champagnekælderen forvandles for én aften til en high-end restaurant, når stjernekokken Mads Cortsens team indtager vores intime rammer og skaber en helt særlig madoplevelse i champagneglassets tegn.

Glæd dig til en eksklusiv aften med kun 20 pladser til salg, hvor Mads Cortsen sammensætter en gastronomisk menu i topklasse – naturligvis perfekt akkompagneret af 4 nøje udvalgte glas champagne.

Menuen oktober til december er denne:
3 x Snacks
Hummer i spicy tomat
Tærte med dansk hummer med tomat, rød fingerlime og kimchi
Østersperle med passionsfrugt
Pocheret østers rørt med pebret cremefraiche, lime og lir. Anrettet med passionsfrugt, caviar og fingerlime
Vores yndlings charcuteri
Vores yndlings charcuteri med sortfodsskine, coppa, chorizo og røget vildt
1 x Caviar en surprise
Brød
Små manitobaboller bagt med ølandshvede
Hvidløgssmør på steroider – Brunet smørcreme med tomat og aske
Forret
Krabbesalat af taskekrabbe
Taskekrabbe anrettet med æbler i citrus, infuseret agurk, edamamebønner og basilikumscreme
Hovedret
Wellington af Black Angus filet
Wellington med glaseret selleri fyldt med efterårets guld. Serveret med køkkenchefens hidsige pebersauce
Hertil 4 champagner, der matcher retterne. Det bliver ret sjove glas, kan vi godt love. Vi skal nok udnytte, at vi har Danmarks største champagne sortiment og vandt prisen for bedste champagnekort hos StarWineList…vinens svar på Michelin guiden.
Efter middagen kan du selvfølgelig blive siddende i Champagnekælderen indtil lukketid, hvis du ønsker det. Vi har kun én seating 🙂
Pris blot kr. 1398,-
Vent ikke for længe, for alle arrangementer har været udsolgt siden vi startede sidste sommer.

Det bliver en aften, hvor champagne og gastronomi går op i en højere enhed – med plads til nørderi, forkælelse og nærvær i vores hyggelige kælderunivers.

+
Vi har desværre ikke mere end 16 produkter på lager.
Tilføj til kurv

Hvor finder jeg lokationen?

Champagnekælderen
Nørre Søgade 21, 1370 København