Levering 1-3 hverdage
E-mærket og sikker webshop
Fri fragt ved køb over 1.500 DKK
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK

Pinot Noir i Champagnekælderen – champagnesmagning 13. marts 2027 kl. 20

898,00 kr. pr. person

En hel aften med fokus på Pinot Noir.

Pinot Noir spiller en af de helt store hovedroller i Champagne, men den kan tage sig ret forskelligt ud alt efter terroir og producent.

Og hvilken bedre idé end at bruge en hel aften på at smage lidt på det?

Vi skal smage 8 forskellige champagner – både rene Pinot Noir-champagner og champagner, hvor Pinot Noir har fået lov at fylde – og se, hvordan forskellene kommer til udtryk i glasset.

Hvad skal vi smage?

Vi skal både smage champagner fra nogle af de yngre producenter, som står for en mere moderne tilgang til Champagne, og som er at finde på vinkortene hos flere Michelin-restauranter.

Men vi skal også smage mere klassiske producenter, hvor tilgangen til Pinot Noir er en anden, og hvor gastronomien ikke nødvendigvis har været det vigtigste udgangspunkt.

Det interessante bliver netop at sætte de forskellige udtryk op mod hinanden og se, hvor forskelligt Pinot Noir kan tage sig ud alt efter område, producent og tilgang.

Nogle bliver lyse, stramme og elegante. Andre får mere frugt, struktur og bredere skuldre. Undervejs skal vi selvfølgelig også omkring, hvorfor Pinot Noir fra ét sted ikke nødvendigvis smager ret meget som Pinot Noir fra et andet.

Det her er ikke Champagnes ABC

Det er vigtigt at sige: Det her er en temasmagning.

Vi kommer derfor ikke til at gennemgå Champagne fra A til Z eller bruge aftenen på en generel introduktion til regionen. Vi tager fat i de ting, der giver mening for Pinot Noir og de flasker, vi har foran os.

Du behøver langt fra at være ekspert for at være med – faktisk behøver du ikke vide noget som helst om Champagne. Det eneste, du behøver, er lidt nysgerrighed og lysten til en hyggelig aften i en meget uhøjtidelig atmosfære.

Hvis du primært leder efter en grundig introduktion til Champagne generelt, er vores begyndersmagninger et bedre sted at starte.

Program

Smagningen starter kl. 20.00 og slutter ca. kl. 22.00–22.30.

Efter smagningen åbner vi baren og holder åbent frem til kl. 24. Her kan du fortsætte på vores glaskort med 20 forskellige champagner eller gå på opdagelse i vores flaskekort, som Star Wine List har kåret til Danmarks bedste udvalg af mousserende vine.

Aftenens champagner kan købes med hjem til en fordelagtig pris.

Vi har lækre snacks, som kan tilkøbes, men anbefalingen er som altid: Spis et stort måltid hjemmefra – og lad bilen stå.

Din ordrebekræftelse er din billet.

Tag din bedste champagnebuddy under armen – eller kom alene og få nye venner – og så ses vi i Champagnekælderen på Nørre Søgade 21, 1370 København til en kæmpe Pinot Noir-aften!

– +
Vi har desværre ikke mere end 40 produkter på lager.
FREMRAGENDE 101 anmeldelser
Cookie-indstillinger

Din kurv

Ingen produkter i kurven.