Blog

/

#6 En champagnerejse til Reims med Groundhopping Tours

#6 En champagnerejse til Reims med Groundhopping Tours

Er du klar til at kombinere en eksplosion af smag med pulserende fodboldstemning? Hold fast, for vores næste event er en uimodståelig kombination af sprudlende champagne og spændende fodbold. Champagnekælderen er stolte af at annoncere vores kommende event, hvor vi tager dig med på en uforglemmelig rejse til Reims i samarbejde med Groundhoppingtours.dk, hvorigennem du også bestiller rejsen.

Der er afgang torsdag d. 2 maj om eftermiddag fra København, så vi lander først i Reims sent om aftenen. Om fredagen skal vi besøge 3 forskellige champagnehuse, hvor vi skal se, hvordan disse vidunderlige dråber bliver produceret. Vi skal også høre historien bag de forskellige flasker og huse. Derudover får vi naturligvis også lov til at smage på de udsøgte dråber. Lørdag og søndag bruges i Reims, en super hyggelig by med knap 200.000 indbyggere. I Reims hører den lokale fodboldklub Stade de Reims til, hvor den danske landsholdsspiler Mohamed Daramy spiller. I denne weekend tager Reims imod storklubben fra sydfrankrig – Olympique de Marseille. 

Det bliver en intens kamp på Stade Auguste-Delaune, hvor vi har super billetter – midt på langsiden, med godt udsyn til banen, og de to fangrupperinger, som vil skabe en super stemning og atmosfære. Det er tredjesidste spillerunde i den franske Ligue 1, så mon ikke begge hold vil gøre alt for en sejr – enten i jagten for europæiske pladser, eller for at komme væk fra nedrykningsstregen. 

Hvis vi er heldige, ville der måske være mulighed for endnu en fodboldkamp i løbet af weekenden, men ellers står programmet på yderligere besøg på champagnehuse, lækker mad og selvfølgelig endnu mere hygge.

Vores kommende event er en særlig mulighed for at kombinere to fantastiske verdener, nemlig champagnes magi og fodboldens spænding. Hvis du elsker smagen af mousserende vin og følelsen af at være på en spændende fodboldrejse, må du ikke gå glip af denne enestående oplevelse.

Pris kr. 8995,- Find billetterne HER.

Relaterede blogindlæg

#5 Glassmagning. A’hvaffornoget?!

Viden
Glassmagning. Det lyder som noget, der gør ondt i munden..! Men bare rolig. Det er…
Læs mere

#1 Hvad er champagne?

Historie
Champagne er en fantastisk drik, som desværre alt for få under sig selv, og hvis…
Læs mere

#2 Om champagnes historie

Historie
Hold på hat og briller, for nu bliver det altså lidt langt..! Har du læst…
Læs mere

#3 Druerne i Champagne

Viden
I Champagne dominerer de tre druer Pinot Noir, Chardonnay og (Pinot) Meunier. Der er ca….
Læs mere