Levering 1-3 hverdage
E-mærket og sikker webshop
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK
Fri fragt ved køb over 2.500 DKK

Christian Bourmault

Côte des Blancs

Dejlig Chardonnay fra Grand Cru-byen Avize!

Huset blev stiftet i 1870 – og indtil videre har det overlevet i 6 generationer, og mon ikke det bliver til mange flere. Huset leverer i hvert fald absolut fremragende champagne.

Chardonnay er deres absolut primære drue, men man ejer også 2,5 hektar Pinot Noir og Meunier fra Vallée de la Marne. De 4 hektar Chardonnay er kun fra Grand Cru og Premier Cru marker i Côte des Blancs.

Ingen produkter fundet

Huset ligger i Grand Cru-byen…

Huset ligger i Grand Cru-byen Avize. Det er også herfra, man har sine Grand Cru druer. Premier Cru druerne er fra Cuis. Huset er i besiddelse af en formiddabel Clos, som ligger i Avize.

Christian Bourmault gør en stor dyd ud af at have sine NV liggende i mere end 5 år før degorgering, hvilket giver en helt anden dybde og kompleksitet. Dette er et must try for vinelskere.

Avize ligger cirka 11 km syd for…

Avize ligger cirka 11 km syd for Épernay og er en af de to originale Grand Cru kommuner fra den første udgave af den nu ikke længere brugte ‘Echelles des Cru’ fra 1911. Hvis man er i tvivl om, hvor historisk vigtig Avize har været, så skal man bare tænke på, at Côte des Blancs bliver omtalt som Côte d’Avize, hvis man læser i bøger om champagne fra 1800-tallet. 

Ligesom sine naboer ligger Avize også på de østlige skråninger af det plateau, som ligger jordbund til Côte des Blancs. Selve byen ligger halvt på skråningen og grænser næsten helt op til skoven på toppen af plateauet. Vinmarkerne er primært østvendte, ligger på alle sider af byen og strækker sig sågar helt over på den anden side af D9 hovedvejen. Derfor går de fra at være halvstejle til helt flade, men de fleste har en mere eller mindre blød hældning. 

Lær mere om Christian Bourmault

Her finder du Christian Bourmault

Jordbunden i Avize er, hvad man kan kalde en ‘sang om kridt og ler’, da parcellerne her i særlig grad er domineret af enten ler eller kridt. Generelt er det øverste jordlag i Avize rimeligt beskedent og den kridt, man finder, er ligesom i resten af (det nordlige) Champagne micraster og belemnit fra kridttiden. 

Der er stort set kun plantet Chardonnay i Avize (99,9%), og vinene bliver generelt beskrevet som værende kraftfulde og strukturerede med en grafit-agtigt mineralitet med noter, der ofte er centreret omkring modne citrusfrugter, såsom appelsiner, mandariner, citroner og grapefrugt.

youtube.com/watch?v=RvxyN0LJ1VE kort video af høsten i 2014 (Champagne V. Lanaud), i de første 2 minutter kan man se landskabet i den nordlige sektor af Avize, hvor bakken til højre i billede mere eller mindre danner grænsen til Cramant.

https://www.youtube.com/watch?v=OeMhzz_7Rrk en kort video hvor man de første sekunder kan se vinmarkerne syd for Avize mod Oger (til højre i billede) og lidt af dem nord for byen mod Cramant (til venstre i billede).