Domaine Vincey
Selvom familien Vincey har boet i Champagne i 8 generationer, har deres champagner, indtil for nylig, ikke gjort meget væsen af sig. Det begyndte Quentin Vincey at lave om på i 2014, hvor han gik helt ud af det kooperativ, som familien havde været en del af indtil da, og startede med at omlægge en lille del af produktionen til økologi. I dag dyrkes alle marker biodynamisk, og der indgår både heste, får og høns i produktionen, og man er også begyndt at dyrke planterne til de biodynamiske præparater selv.





