Årgangschampagne

Der skal altid være reserve!

Årgangschampagner skal ligge 3 år i kælderen, før de må frigives, hvilket er næsten 2,5 gange så lang tid som for en normal non-vintage champagne, som kan frigives efter 15 måneder. Selvom årgangschampagner generelt fylder meget i champagnebilledet, da champagneproducenterne gør meget for at promovere disse,  står de i virkeligheden for en meget lille del af den samlede produktion af champagne. Det er faktisk sådan, at det ikke er tilladt at bruge mere end 80% af årets høst til at lave vintage champagne, da 20% skal bruges som reservevin.

Det med at have nok reservevin ligger dybt i champagneproducenterne, og den måde champagne er blevet produceret lige siden den systematiske produktion af champagne begyndte i begyndelsen af 1700-tallet. Det var så vigtigt med reservevin, at den i vinverdenen famøse Dr. Jules Guyot endda er blevet citeret for (af Charles Curtis MW) i sin bog ‘Culture de la vigne et Vinification’ fra 1861 at skrive “A house deprived of old wines of the first quality during a series of mediocre years is a house undone, lost to the market”. Det er nok også derfor, at den første nævnelse af årgangschampagne, man kender, er fra 1830’erne, og det begynder først at fremgå regulært i 1870’erne. I denne periode, og faktisk helt frem til omkring år 2000, var årgangschampagne kun noget, som blev lavet i de allerbedste årgange, og der var måske 2 til 4 af disse i hver dekade.

Kommercielle hensyn har altid generelt spillet en stor rolle i Champagne, da det er en vinstil, som er blevet drevet og udviklet af købmænd, men disse hensyn har for nogle taget overhånd de seneste 20 år. I takt med at efterspørgslen på prestige vintage cuvéer er steget, så er udbuddet også, og disse bliver nu lavet næsten hvert år. Nogle går endda så langt, at de skaber falsk scarcity ved at frigive små mængder ad gangen af en given årgang for at drive priserne op på et niveau, som intet har at gøre med hverken kvalitet eller produktionsvolumen. Selvom det har taget overhånd de sidste 20 år, så har det altid været en overvejelse for champagneproducenterne ikke at frigive en ny årgangschampagne, hvis man allerede havde rigeligt på markedet af en anden årgang, og på den måde også regulere udbuddet. Udover den øgede globale efterspørgsel på vintage champange, så spiller den globale opvarmning også en rolle i, at høsten i flere årgange end tidligere har en kvalitet til at lave årgangschampagne.

Den globale opvarmning har også ledt den nye bølge af unge champagnebønder, som har hentet inspiration hos ærkerivalerne i Bourgogne, til i højere grad at flaske champagne fra en enkelt årgang, men ikke nødvendigvis ligge i kælderen på gæren (sur lattes) i de 3 år, som loven foreskriver, altså essentielt årgangschampagner, bare ikke i lovens øjne.

Vi er selvfølgelig kede af, hvis vi har sprængt den romantiske forestilling, mange har om Champagne. Det er benhård business drevet af benhårde købmænd, og meget champagneproduktion ligner enhver anden industri. Dog er der kommet en modreaktion på dette, og for mange af de små og nye unge producenter så er det i ligeså høj grad kærligheden til området og håndværket, der er drivkraften. Og det er disse producenter, der driver vores passion og dem, vi arbejder hårdt for at kunne præsenterer på denne hjemmeside og vores andre salgskanaler.